Trænger du til at komme hjemmefra i et par dage, gå ned i omdrejninger og koble af fra alle pligterne i nye omgivelser – så er du meget velkommen hos os!
   Vi kan ikke tilbyde nogen speciel underholdning på denne tid af året, men skønne gåture langs med stranden kan vi altid lokke med, i selskab med vores udflugtsrygsæk. Måske til laksetrappen i Haväng? Eller hvorfor ikke bestige Stenshuvud, 97 meter over havet?


SÅDAN HAVDE VI TÆNKT OS:
Du checker ind hos os senest fredag aften eller lørdag aften. Udflugtsrygsækken regner vi med, at du bruger dagen efter (kommer du tidligere på dagen kan du få den med ud allerede samme dag, men det må du angive allerede ved reservationen).
   Samtidig med at du checker ind får du også aftenens menuforslag fra kokkene på Vitemölla Badhotell. Du vælger i fred og ro hvad du vil spise, og senest klokken 19.00 faxer eller ringer vi din bestilling til restauranten, som så er forberedt på dit valg.
   Klokken 19.50 henter Kiviks Taxi dig her for at køre dig til Vitemölla og Badhotellet. Du bliver budt velkommen og bliver vist til dit bord. Restauranten bekræfter din bestilling og imens du venter på maden bliver du budt på et glas Martini Bianco.
   Når du er mæt og tilfreds med aftenen kommer Kiviks Taxi klokken 23.00 og kører dig tilbage til Agda Lund. Hvis det tidspunkt ikke passer dig, må du selv i god tid ændre tidspunktet hos taxichaufføren. (OBS! Du er på landet nu, så ”god tid” kan være allerede når du kører til Vitemölla).
   Alt dette indgår i din weekend-pakke hos os, men alle drikkevarer udover Martinien betaler du direkte til restauranten.
   Dagen efter er vores morgenbuffét med lokale specialiteter dækket op mellem klokken 8.00 og 10.00. Vi beder om, at du checker ud senest klokken 11.00. Udflugtsrygsækken er pakket og klar, medmindre du har brugt den dagen før.
   Se dig om på Österlen, og inden du kører hjem afleverer du bare rygsækken og resterne til os! Forhåbentlig vender du hjem igen afstresset, afslappet og med nye kræfter.
   Vores weekend-pakke – fra fredag til lørdag, alternativt lørdag til søndag – omfatter én overnatning i dobbeltværelse med dobbeltseng (grand lit, 160 cm bred), bad og toilet på alle værelser, samt morgenbuffét med lokale specialiteter; billet til Øresundsbron (personbil og øvrige køretøjer op til 6 meter); en rygsæk med smørrebrød og kaffe (alternativt te eller kakao) til din egen opdagelsesrejse; en 3-retters menu (med sæsonens råvarer) på Vitemölla Badhotell, inkl. et glas Martini Bianco før maden, samt taxi til Vitemölla og retur. Alle øvrige drikkevarer betaler du direkte når du er i restauranten.
Pris pr. person i dobbeltværelse: 1.770 SEK inkl. brobillet (jan–apr, okt–des) alt. 1.820 SEK inkl. brobillet (maj–sep).
Og så byder vi på en baguette til at spise på hjemrejsen. Værdi 40 SEK.
   Du skal bare ringe ÉN gang, eller udfylde vores reservationsskema, så har du ordnet både overnatning og brobillet!


Betalingen sker i svenske kroner (SEK) eller med kreditkort.
Tilbudet gælder til og med den 31.12.2010.







Udfyld vores reservationsskema >>